DNA mærkning nedbringer antallet af indbrud

Flere undersøgelser i Danmark og udlandet har vist, at antallet af indbrud sænkes markant, hvis borgerne bruger DNA mærkning og skilter med det, så den potentielle indbrudstyv kan se, at værdigenstandene er mærket. Både i en dansk og en svensk undersøgelse faldt antallet af indbrud med 40 % i forhold til tidligere år i de testområder, hvor der blev brugt DNA mærkning. Derfor er DNA mærkning blevet interessant for både politiet og borgerne.

 

Hvad er DNA mærkning?

DNA mærkning kaldes også kriminalteknisk mærkning, og det er en usynlig, men sporbar mærkning, som du kan bruge på dine værdigenstande som designmøbler, computer, tablets, cykler og smykker. Mærkningen består af en usynlig væske, der indeholder en unik kode, og den væske smører man på sine værdigenstande. Hvis tingene bliver stjålet, kan politiet bruge UV-lys til at se den unikke kode. Herefter slås koden op i et internationalt register og kan finde den rette ejermand til tyvekosterne. Det betyder også, at politiet hurtigt og nemt kan koble indbrudstyven sammen med et indbrud i dit hjem, og dermed går tyven ikke fri.

 

Der er flere fordele ved at bruge DNA mærkning:

  • Sporbarhed: Glemmer, taber eller får du stjålet eksempelvis en smartphone, så kan du som ejer findes igen.
  • Konsekvens: Tyv eller hæler kan som følge af din brug af DNA mærkning forbindes med det tab/tyveri, du har været udsat for. Politiet har dermed relevant dokumentation til brug for ved eventuel anklage og dom.
  • Præventiv: Undersøgelserne viser, at hvis du skilter med at bruge DNA mærkning, falder antallet af indbrud. At blive pågrebet med en stjålet genstand, kræver nemlig en rigtig god forklaring til politiet, og derfor holder tyven sig hellere væk.
  • Internationalt register: Selv hvis tyven tager dine værdier med ud af Danmark, så kan de spores. Registeret over mærkning er nemlig internationalt, så du kan findes, selvom dine ting er fundet langt væk.

 

Køb SmartWater® til DNA mærkning

Vi sælger vi DNA mærkning i form af SmartWater®. Det er nemt at anvende for alle, og sådan bruger du SmartWater®:

  1. Inden du anvender SmartWater®, skal du registreres på https://registration.smartwater.com
  2. Læs medsendt dansk vejledning
  3. Du kan begynde din DNA mærkning af dine værdier

Hver pakke indeholder væske og skilte, så du kan vise, at du bruger SmartWater® til mærkning af dine ting. SmartWater® holder i mindst 5 år – også ved udendørs brug.

 

Tekniske informationer:

  • Levetid: 5 år jf. British Standards Institution Laboratory-identifiable forensic codes. Classification of performance when exposed to artificial weathering : BSI PAS 820:2012
  • Sikkerhed: Dine data håndteres & opbevares jf. ISO 27001. Denne certificering dækker begrebet informationssikkerhed  / alle it-bårne informationer. Men også organisationens / SmartWater ®, medarbejdere, bygninger, dokumenter. Politiet har direkte adgang til data.
  • Kemi: Væsken indeholder små (ikke organiske) partikler á 0,4 mm-0,6 mm, hver af disse indeholder en unik talkode. Væsken alene har også sit eget "'ID" som kan henføres til evt ejer / registrant. Dermed er din mærkning "dobbelt" sporbar. Produktet er ikke farligt og derfor ikke mærket jf. CLP ordningen (Mærkning af farlige kemikalier).
  • Hvor: Der anvendes SmartWater ®, hvor du ønsker, og det kan for eksempel være til kabler, køretøjer, bygningsdele/materialer, rideudstyr, optik, elektronik og designmøbler.

 

 

Forespørgsel

Kontakt
Herning Pengeskabsfabrik A/S
Taksvej 9
7400 Herning
Danmark

+45 97 12 32 88
info@Herning-Pengeskabsfabrik.dk

Køb her