Skudsikring af bygningskomponenter: Glas, Døre og Vinduer

(3 produkter)

Skudsikre løsninger til døre, vinduer og glas – testet og klassificeret efter EN 1063 (glas) og EN 1522 (hele komponenter) mod skudangreb.

Sortér efter:

 

Skudsikre døre, vinduer og glas – skræddersyet til dit sikkerhedsbehov

Vi leverer og monterer skudsikre løsninger til erhverv, myndigheder og private med særlige sikkerhedskrav – fx banker, ambassader, politi og virksomheder med værdifulde eller følsomme aktiver. Alle løsninger er projekttilpassede og klassificeret efter EN 1063 (glas) og EN 1522 (døre og vinduer), så du får dokumenteret beskyttelse mod skudangreb.

Få et uforpligtende tilbud – ring på 97 12 32 88 eller skriv via vores kontaktside.

 

Skudsikring bygger på vores EN 1627-sikringsdøre

Vores skudsikre døre tager udgangspunkt i vores EN 1627-sikringsdøre (RC3–RC5), der kan opgraderes med skudsikkert glas og skudsikre komponenter. På den måde kombinerer du indbrudssikring og skudsikring i én løsning og opnår maksimal beskyttelse af både bygning og personer.

Aflåsningsteknologi til skudsikre døre

Vi tilbyder skandinavisk aflåsningsteknologi, hvor den konkrete løsning afhænger af prøvningsrapporten for det enkelte produkt, så den lever op til de relevante sikkerhedsstandarder:

  • Motorlåse: Steplock 550 og 551
  • Motorlåse: Assa Abloy EL 850 og 851
  • Mekaniske låse: StepLock K50 og H51

 

Skudsikringsklasser: standarder for glas, døre og vinduer

Skudsikring klassificeres efter europæiske standarder, der dokumenterer, hvilke våben og ammunitionstyper løsningen er testet imod. Det gør det nemt at vælge det rette niveau til dit projekt.

Skudsikret glas: BR6 og EN 1063

Skudsikret glas klassificeres efter EN 1063, fx i klassen BR6, der er testet til at modstå angreb fra håndvåben. Glasset bruges typisk i vinduer og glasdøre, hvor der er behov for høj beskyttelse.

Skudsikring af døre og vinduer: FB4 og EN 1522

Hele døre og vinduer klassificeres efter EN 1522 i niveauer som FB4 og FB6. Her testes hele komponenten – glas, ramme og karm – så beskyttelsen dækker mere end selve ruden. Bemærk, at fuge og fals ikke indgår i afprøvningen ifølge EN 1522.

 

Samarbejde med anerkendte leverandører

Vi samarbejder med Stålprofil AB for vinduer og glasdøre samt Pyrotec Doors og Rapp Bomek for pladedøre. Det sikrer skudsikre løsninger af høj kvalitet, der opfylder selv de strengeste krav – uanset om opgaven er en enkelt dør eller et helt byggeri.